Statsfængsel

Dr. Dampes fængselscelle. Nu indrettet som museum  (foto Thorkild Steenberg)

Christiansø var tilpas afsides til, at man her kunne anbringe besværlige personer, degraderede militærpersoner og statsfanger.
Den mest berømte af disse personer er Dr.Dampe.

Salmonsens Leksikon og Politikens Danmarks Historie skriver følgende om ham:

"Jacob Jacobsen Dampe, dansk videnskabsmand og politiker; født i København den 10. jan. 1790, død den. 22. dec. 1867.
Han blev cand teol 1809, dr. phil. 1812; 1811-1816 adjunkt ved Slagelse Latinskole og fra 1816 privatlærer i København.
Privatlærervirksomheden skrantede efterhånden således at han i 1820 var i alvorlig økonomisk nød"

"Han fulgte med naiv interesse og opmærksomhed de politiske bevægelser i Europa. Kampen mellem de legitimistiske og de liberale pricipper, mellem reaktion og fremskridt som stedse antog en skarpere karakter. Han føte sig overbevist om at bevægelsen også ville forplante sig til Danmark.
Han ville optræde som politisk agitator og reformator. Han udkastede en plan, der i almindelighed gik ud på sammenkaldelsen af en nationalforsamling, der hvis det gjordes nødvendigt, med anvendelse af militærmagt skulle sætte en konstitutionel regeringsform i stedet for enevælden."

Legitimistisk princip: "Grundsætningen om at kun hvad der har legitimitetens - lovlighedens - stempel bør opretholdes og anerkendes. Den hellige alliance - Ruslands, Østrigs og Preussens monarker - søgte at opretholde deres egne, formentlig legitime besiddelser og undertrykke alle fri revolutionære rørelser såvel i deres egne lande som i nabolandene." (Salmonsen)

Politidirektøren i København holdt et vågent øje med alle potentielt revolutionære bevægelser i hovedstaden og veg ikke tilbage for at spille med fordækte kort. Dampe blev gennem stråmænd lokket til offentligt at fremsætte sine synspunkter gennem oprettelsen af en forening, der skulle medvirke til planens gennemførelse.

 
"...forrådt af en af sine fortrolige blev han fængslet november 1820 og hans papirer konfiskeret. Han blev tiltalt for højforræderi og majestætsforbrydelse og dømtes til døden; straffen blev dog af Frederik VI ændret til livsvarigt fængsel og forvisning til Christansø.
Her hensad han som fange i et tidsrum af 20 år."

"Han var statsfange og ikke forbryder, det betød at hans rent materielle kår var tålelige, ligesom han modtog dagpenge til indkøb af daglige fornødenheder.
Han havde en soldat til oppasser, som han kunne tale med, men ellers ikke lejlighed til at omgås eller tale med andre mennesker."

"Christian VIII åbnede hans fængsel 1840 hvorpå han indtil 1848 levede i Rønne under polititilsyn. Ifølge den amnesti Frederik VII udstedte ved sin tronbestigelse 1848 fik Dampe fulstændig frihed og tog ophold i København. Som forløber for den konstitutionelle bevægelse i Danmark og som den første martyr for den politiske liberalismes sag oppebar Dampe i dette sidste afsnit af sit liv en årlig statsunderstøttelse"

 
Et mere nuanceret billede af Dr. Dampes betydning giver Jens Schoustrup Thomsen i et radioessay: "Dr. Dampes testamente", 4. nov 1986; DR. (genudsendt nov 1999)