(foto Thorkild Steenberg)
|
Skovgedehams
søger nektar på bjørneklo (foto Thorkild Steenberg) |
Gedehamse er en af de tre typer sociale insekter, vi har i Danmark (de øvrige er bier og myrer). At dyrene er sociale betyder, at der er fælles yngelpleje, og at der er flere generationer tilstede samtidig.
Til forskel fra de øvrige danske sociale insekter er gedehamsekolonier
altid 1-årige, idet det kun er befrugtede dronninger, der overvintrer.
Vi har 9 arter af gedehamse i Danmark, hvoraf de 5 er almindelige/meget almindelige, 2 ikke almindelige og 2 sjældne.
Samfund og yngelpleje | |
Flyveaktivitet hos gedehamse af forskellig alder (Lars-Erik Kruse Pedersen efter Spradbery) |
Samfundet grundlægges i det tidlige forår af en overvintret dronning.
Reden bygges af papirmasse, som hvepsen fremstiller ved at gnave i udgåede eller svækkede træstammer og gennemtygge og blande vedmassen med spyt. Dronningen bygger en lille rede med 7-10 celler, lægger æg i cellerne og fodrer og passer larverne indtil de nye arbejdergedehamse kommer ud af pupperne. Larveudvikling tager 2½ - 3 uger og forpupning 12-20 dage. Derefter helliger hun sig udelukkende æglægningen. |
Larverne fodres med insekter. Arbejderhvepsene fanger flyvende insekter, fortrinsvis fluer, men kan også tage sommerfuglelarver, bladhvepselarver, græshopper - både voksne og nymfer - og lignende. Under gunstige betingelser kan en hveps fange 4 fluer pr time. Hvepsene klipper hoved, ben og vinger af det fangne insekt med deres kraftige kindbakker (hvis byttet er meget stort kan brodden anvendes til at lamme eller dræbe det) og resten tygges så der fremkommer en lille "kødpakke" (et større bytte kan det blive nødvendigt at transportere i flere omgange*). Kødpakken transporteres hjem til boet og afleveres til de unge arbejdere, der er beskæftiget med fodring af larverne. Arbejderne fordeler byttet til larverne og får til gengæld en dråbe sukkerholdigt spyt fra larven.
I september kommer hanner og nye dronninger frem. Hannerne er fremkommet af ubefrugtede æg; medens både arbejdere og dronninger fremkommer af befrugtede æg. Det er formentlig størrelsen af cellerne og mængden af mad, der afgør om larven bliver arbejder eller dronning. Dronningerne opfedes så deres fedtlegeme udgør op til 40% af kropsvægten.
Den gamle dronning dør snart; men sålænge temperaturen stadig er høj fortsætter samfundet.
Larveudviklingen går efterhånden i stå - dels på grund af den faldende temperatur, dels på grund af at der ikke lægges nye æg - og de voksne gedehamse mister den sammenbinding, der lå i udvekslingen af det sukkerholdige spyt fra larverne. Samfundet går langsomt i opløsning. De tilbageværende larver og pupper kan endog risikere at blive dræbt og smidt uden for boet eller blive anvendt som foder til andre larver.
Når efterårskøligheden for alvor sætter ind dør de sidste arbejdere, hanner og larver.
Tilbage er kun et antal befrugtede dronninger, som belaver sig på en overvintring til næste forår.
 Skovgedehams søger nektar på skov hullæbe (foto Thorkild Steenberg) Tegninger til højre: Gedehams henter nektar i blomst af skov hullæbe; gedehams med støvkøller i panden (Botanisk Atlas) |
Skovhullæbe er en orkidé. Blomsterne er små og duftløse; men der produceres nektar i den skålformede nederste del af blomsten: læben. Som alle orkidér har hullæbe kun et støvblad hvis pollen er samlet i to støvkøller med en fælles klæbeskive i den ende, der vender ud mod blomstens munding. Når et insekt lander på blomsten og roder rundt i læben for at suge nektaren op, får det hovedet i kontakt med støvkøllernes klæbeskive og når insektet forlader blomsten sidder støvkøllen som et horn i panden af det eller på øjnene eller mundelene. 
Blomsterne producerer rigeligt med nektar og tiltrækker mange gedehamse. Gedehamsene er kraftige og iltre insekter, som nemt skulle kunne børste generende støvkøller af sig; men det gør de ikke, fordi nektaren forgifter dem, således at de efter et par besøg knapt kan flyve.
|