Hvordan elefanten fik sin lange snabel

".......

Og så blev elefantungen helt åndeløs, og den gispede, og den lagde sig på knæ på bredden, og den sagde: "Det er jo Dem, jeg har ledt efter i mange, mange dage. Åh, vil De ikke nok fortælle mig, hvad De spiser til middag?" "Kom nærmere, lille ven" sagde krokodillen, "så skal jeg hviske det til dig." Og elefantungen stak sit hoved ned til krokodillens vandede, tandede mund, og krokodillen greb den ved den lille næse, som indtil den uge og dag og time og minut ikke havde været større end en lille gummistøvle, skønt meget nyttig. "Nu tror jeg...." sagde krokodillen, sådan sagde den det - mellem tænderne- "Nu tror jeg, at jeg vil ha' elefantungen til middag i dag!"

Det blev elefantungen meget ked af at høre, det kan du nok forstå, og den sagde, gennem næsen, sådan: "Slip mig! Det gør ondt!" Og så bugtede den dobbeltfarvede klippe-kvælerslange sig ned fra brinken, og den sagde: "Hør, min unge ven, hvis du ikke lige med det samme - altså nu! - haler til, lige så stærkt du kan, så er det min faste overbevisning, at din bekendte der i den storternede læderfrakke "- han mente krokodillen - "vil hale dig ud i den klart rislende flod, inden du når at sige nå!"
Sådan udtrykker den dobbeltfarvede klippe-kvælerslange sig altid.

Og elefantungen satte sig på sin lille hale, og den halede og halede og halede, og dens snude begyndte at blive længere. Og krokodillen støjede ude i vandet og piskede det ligefrem til flødeskum med store slag af sin hale, og den halede og halede og halede også. Og elefantungens snude blev længere og længere, og elefantungen skrævede ud med alle fire små ben og halede og halede .....

Så mærkede elefantungen, at dens ben begyndte at glide, og den sagde gennem sin snude, som nu var over en meter lang: "Det er mere, end jeg kan klare!"
Og den dobbeltfarvede klippe-kvælerslange kom ned fra flodbrinken og slog med sig selv et godt halvstik om elefantungens bagben, og den sagde: "Dumdristige og uerfarne rejsende, nu agter vi med stor alvor at samle os om en kende højspænding, for gør vi ikke det, er det min overbevisning, at den med medfødt skrue udstyrede orlogsmand derude med det pansrede overdæk " - du forstår, det var krokodillen, han mente - "på den grusomste måde vil tage hele din fremtid fra dig"
For sådan udtrykker alle dobbeltfarvede klippe-kvælerslanger sig altid.
Så den halede, og elefantungen halede, og krokodillen halede, men elefantungen og den dobbeltfatvede klippe-kvælerslange halede bedst, og til sidst slap krokodillen elefantungens snude med et svup, som man kunne høre hele vejen op og hele vejen ned ad Limpopofloden.
....."