Hestekastanie Den karakteristiske snoede stamme fremkommer ved at vedkarrene ikke er parallelle med træets længdeakse, men derimod forløber i spiraler om aksen. De spiralstillede vedkar trækker stammen i en ofte meget tydelig spiralform.

VESTERENG Temasider om naturområdet - skov, græsmark og vådområder mellem Halmstadgade, Bodøvej, Paludan-Müllers Vej, Herredsvej og Oluf Palmes Allé. Adgang nemmest fra Bodøvej ved CIF's boldbaner. Denne forside indeholder lidt om områdets historie. Skoven og vandhullerne har hver deres sider. Nederst på siden en litteraturliste til alle temasiderne.

Udvikling og historie

Kort efter Lokalplanforslag 401

Kort efter Århus Kommunes Naturforvaltning. Nord opad i kortet

Områdets højdepunkt er Bilbjerg (84 m; på ældre kort Bildbjerg).
Som kortet til venstre viser var der i 1965 skoven, elme alléen, et større vådområde mod øst, mergelgraven vest for Bilbjerg og flere små vådområder/vandhuller spredt i terrænnet.
Vesterengbæk var dog allerede på dette tidspunkt delvis udrettet. Med anlæggelsen af fodboldanlæggene ved Bodøvej i 1970'erne sænkedes vandstanden yderligere og de fleste vådområder forsvandt.
Kortet til højre viser området i dag: Tilbage er en tidvis udtørende sump (D) lige bag klubhuset , et tidvis udtørrende vandhul lige vest for skoven (B) og et lille vandhul øst for skoven (C), mergelgraven (A) vest for Bilbjerg og et kilde/sump-område (E) lidt syd for bækken.
Elmealléen er fældet pga elmesyge; men træerne skyder fra stubbene.

Nord for Vestereng ligger en rest af det dige, som markerede grænsen mellenm Århus byjorder og nabosognene Tilst, Skejby og Vejlby. Ved den nuværende tunnel under Randersvej har der indtil vejudvidelserne i 1970/80'erne stået en skelsten som markering af grænsen.
Jorddiget hedder traditionelt "Margrethe diget"; men dette gamle skeldige - som Margrethe I efter traditionen indred i 1375 for endeligt at fastlægge grænsen mellem Århus Byjorder og de udenfor liggende jorder tilhørende bispestolen i Århus - ligger meget sydligere, og der er desværre ikke bevaret rester af dette skeldige. Jorderne indenfor dette gamle dige var fælled for græssende dyr.

Dragonerne i Århus har fra slutningen af 1870 anvendt vestereng til græsningareal for hestene og som øvelsesterræn.
Under 2. verdenskrig blev der anlagt ammunitionsdepoter i skoven. Efter krigen blev skoven og engarealerne fortsat anvendt som øvelsesterræn indtil 1978. I 1994 blev arealerne udlagt til rekreativt grønt område.

• Hans Jøgen Madsen: Margrethe diget i Skejby; Århus-årbog 1985, pp 50-53
• Eugen Warming: Dansk Plantevækst; bind 3: Skovene; Gyldendal. 1919
• Vilhelm Balslev & Kristen Simonsen / Bodil Lange: Danske Plantesamfund; Haase & Søn 5. udg. 1969
• Aage Helweg Glenstrup: Dansk Feltbotanik; Gjellerup. 1967
• Arne Nørrevang & Jørgen Lundø (red.): Danmarks Natur; bind 6: Skovene; Politikens Forlag 3. udg. 1980
• Arne Nørrevang & Jørgen Lundø (red.): Danmarks Natur; bind 5: De ferske vande; Politikens Forlag 3. udg. 1980
• C. Wesenberg-Lund: De Danske Søers og Dammes Dyriske Planton; Munksgaard. 1952
• C. Wesenberg-Lund: Ferskvandsfaunaen Biologisk Belyst. Invertebrata 1-2; Gyldendal. 1937
• C. Wesenberg-Lund: Fra Sø og Aa; Gyldendal . 1945
• K.G. Wingstrand & A. Øye: Encellede dyr; Haase & Søn. 1970
• Kåre Fog: Grundbog i Økologi; Nucleus. 1982
• Helle Nielsen: Introduktion til alger & bakterier; Nucleus. 1981
• E.L. Oxlade: An investigation of leaf mosaics; Journal of Biological Education, 32 pp 34-40. 1998
• P. Boysen Jensen: Studier over Skovtræernes Forhold til Lyset; Tidsskrift for Skovvæsen 22 B, pp. 1-116. 1910
• Helge Vedel & Johan Lange: Træer og buske i skov og hegn; Politikens Forlag. 1959
• W.D. Russel-Hunter: A Biology of Lower Invertebrates; The MacMillan Co. 1968