Fluespisende pensionærer mellem havefliser

Mellinus arvensis


Gravehveps som graver gange til flerkamrede larveudviklingsboer i sand mellem havefliser.
Hunnen er 12-15 mm, hannen noget mindre.
Begge køn lever af nektar fra åbne blomster, hvorimod larven fodres med animalsk næring. Her er hvepsene specielle i forhold til andre insekter: normalt lever både voksne insekter (imagines) og larver af plantekost eller er rovdyr, eller imagines er rovdyr og larverne planteædere.
Hvepsen fanger svirrefluer, som den paralyserer og placerer i larvekamrene (2-3 fluer til hver larve - efter fluernes størrelse).
Hvepsen paralyserer sit bytte ved to eller tre stik i bugganglierne (nerveknuder), der kontrollerer bevægelse og forsvar. Paralyseringen af byttet letter transporten til boet.
Mellinus' nervegift indeholder histamin og histaminlignende stoffer og hvepsen paralyserer svirrefluerne komplet.
TSS-0908#06
1-2) Hvepsen graver redehuller (TSS-1308#03, TSS-1308#05) - se også animation nedenfor.  3) Bytte en stueflue - lidt for stor; transport opgives (sammenlign byttets placering med beskrivelsen nedenfor) (TSS-1108#01)
Quicktime animation af gravende hveps

J.H. Fabre skriver om fangsteknik hos gravehvepsen Cerceris, der fanger snudebiller (Cleonis):

"...det gælder .. om at berøve den [sit] Offer, idet jeg trækker det fra den i et ben med en Pincet, og saa straks [kaster] den levende Snudebille hen til den i Bytte. Denne Manøvre lykkes fuldstændigt. Saasnart Cerceris'en har følt Byttet glide bort under sin Bug og undslippe den, stamper den utaalmodigt med Benene i Jorden, vender sig om og styrter sig, idet den bliver den Snudebille var, som er sat i Stedet for dens egen, over den og omfavner den med sine Ben for at bære den bort. Men den bemærker straks, at Byttet er levende, og saa begynder Dramaet, som bliver fuldført med en ufattelig Hurtighed.
Hvepsen stiller sig Ansigt til Ansigt med sit Offer, den griber dets Snabel mellem sine kraftige Kindbakker og holder det fast med Magt; og medens Snudebillen stiller sig hjulbenet op paa sine Ben, trykker den anden den med sine forreste Ben kraftigt paa Ryggen som for at faa en eller anden Ledforbindelse paa Bugsiden til at gabe op.
Man ser derpaa Morderens Bagkrop glide hen under Cleonens Bug, krumme sig og støde sin giftige Stilet to eller tre Gange hurtigt ind i Ledhuden bag Forbrystet mellem det andet og tredie Par Lemmer. Paa et Øjeblik er det hele forbi. Offeret styrter om som ramt af Lynet, ubevægelig for bestandig, uden den mindste krampagtige Bevægelse, uden en eneste af de Trækninger af Lemmerne, som ledsager et Dyrs Dødskamp.
....Derpaa vender Røveren Kadaveret om paa Ryggen, stiller sig Bug mod Bug til det med Benene til begge Sider af det, omslynger det og flyver bort med det."
(2)


 

Der findes ca 100 arter herhjemme af gravehvepse. De er alle enlige, men bygger reder i nærheden af hinanden, og udviser en form for yngelpleje - fra det simple hvor larvekamrene forsynes med mad og der lægges et æg på et af byttedyrene og kammeret lukkes - til det avancerede, hvor hvepsen løbende kontrollerer, hvormeget mad der er til larverne og bringer nye byttedyr, hvis det er fornødent. Mellinus hører til den første kategori.
Byttet er forskelligt hos forskellige gravehvepse: edderkopper, sommerfuglelarver, snudebiller, fluer og svirrefluer, græshopper, fårekyllinger og bladlus (se figuren til højre).
Fabre konluderede på sine iagttagelser, at indgydelse af gift i nerveganglier lammer byttet, som derved kan holde sig frisk i uger. Andre har gennem tiderne tvivlet på fortolkningens korrekthed: mange hvepse behøver ikke frisk føde, og andre dræber byttet. Mindre byttedyr dræbes ofte, større byttedyr er kortvarigt paralyserede, men opvågningen er ofte så langsom, at larven har tid til at konsumere byttet. Paralyseringen tjener formentlig primært det formål at lette transporten af byttet hjem til boet.
Larven skal kunne udnytte byttet inden det går i forrådnelse og larveudvikling foregår derfor i meget stor fart: <8 dage; enkelte <4 dage; gennemsnitsvækst 4 mm pr dag. Hele fodermassen indtages hurtigt; derefter fordøjes den over længere tid. Larven overvintrer eller puppen overvintrer. Imagines kommer frem året efter i juli-august, parrer sig og graver nye boer august-september.

Mellinuslarve i diapause (hvilestadium) fra kokon:
længde: 8 mm og bredde: 5 mm (7)
 Nogle danske gravehvepse og deres foder.
 Indrammet Mellinus og dens bytte: fluer og svirrefluer. (C. Wesenberg-Lund (1))


Litteratur:
  1. Vilhelm Bergsøe: Fra Mark og Skov. Billeder af Insekternes Liv. Bd. II i ny Bearbejdelse af C. Wesenberg-Lund. Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag 1916
  2. Jean Henri Fabre: Skorpioner og andet Kryb, oversat af W. Dreyer. Gyldendaldalske Boghandel - Nordisk Forlag, 2. udg. 1923 (Original Souvenirs entomologiques I-X 1879-1907)
  3. S.E. Abrahamsen: Danske gravehvepse. Natur & Museum 15, 3 1972
  4. Elvig Hansen: Gravehvepsens liv. Naturens Verden 10, 1976; 309-314
  5. Erik Tetens Nielsen: Über den Stoffwechsel der von Grabwespen paralysierten Tiere. Videnskabelige Medd. dansk Nat. Hist. Forening bd 99, 1935
  6. Tom Piek (ed.): Venoms of the Hymenoptera. Biochemical, Pharmacological and Behavioural Aspects. Academic Press, London. 1986
  7. H.E. Evans: Studies on the larvae of digger Wasps (Hymenoptera, Sphecidae). Part V: Conclusions. Trans. American Entomol. Soc. 85; 137-191 pl. XVIII-XXIV. 1959 (figur fra tavle XX)

© 2017    *    Thorkild Sander Steenberg