Nysgerrighed, iagttagelse og systematisk indsamling af viden er især nødvendig i adfærdsforskning. |
| ..Den mærkeligste af dem er for min Egns Vedkommende Elefant-Hasselboreren (Balaninus elephas). Er det blevet passende benævnet, dette Væsen, hvis Navn fremtryller et ejendommeligt Billede for os, dette karrikaturmæssige Dyr med sin vældige Snabel? Denne er tynd og fin som et Haar, rødbrun, næsten retliniet og saa lang, at Insektet er nødt til, for ikke at snuble over den og hildes i sit Instrument, at bære den fremstrakt som en fældet Lanse. Hvad bruger den denne umaadelige Stolpe, denne latterlige Næse til? ..Uden at have set den i Arbejde formoder vi allerede, at Snudebillens paradoksale Snabel er et Bor, der er af lignende Art som dem, vi bruger til at bore Huller i de haardeste Legemer med. To diamanthaarde Punkter, Kindbakkerne, væbner det i Spidsen. Ligesom Lavinerne, men under langt vanskeligere Betingelser, forstaar Hasselboreren at betjene sig af det til at berede Vejen for Anbringelse af sit Æg. ..Nogle Grene af de tre Ege, vel besatte med Agern, stilles under Kuplen i mine Metaltraadsbure, og den nederste Ende af dem anbringes i et Glas Vand, der skal bevare deres Friskhed. Nogle Snudebillepar bliver saa anbragt der i et passende Antal, og Apparaterne bliver opstillet i mit Værelses Vinduer, i fuldt Solskin den største Del af Dagen. Lad os nu væbne os med Taalmodighed og overvaage dem flittigt. Vi vil blive belønnet, thi Bearbejdelsen af Agernet er værd at se. Det hele trækker ikke alt for meget i Langdrag. To Dage efter, at Forberedelserne er truffet, kommer jeg til, netop i det Øjeblik, da Arbejdet skal til at begynde. Moderinsektet, der er større af Bagkropsomfang end Hannen og udrustet med et længere Bor, tager sit Agern i Øjesyn, uden Tvivl med Æglægningen for øje. |
Det løber omkring paa det Skridt for Skridt fra Stilkenden opad og igen nedad. Paa den ru Skaal er Gangen let, men den vilde være uudførlig paa det øvrige af Overfladen, hvis Billens Fodballer ikke var forsynet med klæbende Sko, med børstebesatte Saaler, der holder den fast i en hvilken som helst Stilling. Insektet løber altsaa om uden at snuble en eneste Gang og med samme Lethed, hvad enten det befinder sig foroven, forneden eller paa Siderne af sit glatte Underlag. Det har truffet sit Valg; Agernet er erkendt at være af god Beskaffenhed, og nu gælder det at lave et Hul med Snabelen. Denne er paa Grund af sin store Længde vanskelig at manøvrere med. Det er, for at faa den største mekaniske Virkning frem, nødvendigt at rette Instrumentet lodret imod Agernets Runding og at føre det ubekvemme Instrument, der, naar det ikke bruges, holdes rettet lige fremad, ind under Arbejderen. For at naa dette, hæver Dyret sig op paa sine bageste Ben og stiller sig paa den Trefod, som dannes af Spidsen af Vingedækkerne og de bageste Fødder. Man skal have ondt ved at finde noget saa forunderligt som denne svære Borer, der staar oprejst og trækker sin Næse-Dyrendal ind til sig. Nu er det fuldbragt, Pælen staar lodret, og Boringen begynder. Metoden er den samme, som jeg saa anvendt i Skoven, den Dag det stormede saa stærkt. Insektet drejer sig langsomt og skiftevis fra Højre til Venstre, derefter fra Venstre til Højre. Dens Bor er ikke en Proptrækkers Spiralblad, der borer sig ind ved en omdrejende Bevægelse bestandig i samme Retning, det er en Trokar, et skeformet Bor, som vinder frem ved at bide, ved Bortædning skiftevis i den ene og den anden Retning.. |
Fra Skik og Brug hos Insekterne; dansk oversættelse af dele af Souvenirs Entomologiques ved W. Dreyer; Gyldendal 1915 | |