Louis Pasteur

- opdager af gæringsproces, hundegalskabsvirus, silkeormeparasiter, pasteuriseringsteknik og meget, meget mere - samt "den spontane skabelses" banemand.

Pasteurs forsøg til at modbevise "den spontane skabelse"

(Weigang Qiu (Diverge.Hunter.Cuny.edu))

 

"Hvor kommer Mikroberne fra?" "Hvor kan det være, " spurgte Pasteurs Modstandere, "at Gærkuglerne dukker op hvert evig eneste Aar overalt i Verden for at gøre Druesaft til Vin og kommer ingensteds fra? Hvor kommer de Smaadyr fra, som gør Mælken sur og Smørret harsk?..."
"....Pasteur mente, hans Gærkugler og Stave og Smaadyr kom fra Luften - han forstillede sig Luften fyldt med usynlige Ting...."

"Han stak noget Vat i Glasrør, satte den ene Ende af Rørene i Forbindelse med en Sugepumpe og stak den anden Ende ud af Vinduet, sugede godt og vel Halvdelen af Havens Luft gennem Bomulden og - prøvede paa at tælle, hvor mange levende Smaadyr han havde fanget i Bomulden. Han Indrettede Apparater til at overføre disse mikrofyldte Vattotter til klar Gærsuppe for at se om Mikroberne vilde gro. Han gentog Spallanzanis gamle Forsøg; han hældte noget klar Gærsuppe paa en Flaske, smeltede Flaskehalsen til og kogte Flasken nogle Minutter - der groede ingen Mikrober i Flasken."Men Luften inde i Flaskerne blev opvarmet, da Flaskerne blev kogt og - naturlig Luft, det er Hovedbetingelsen, for at smaadyr kan udvikle sig i Gærsuppen. Man kan ikke give den naturlige uopvarmede Luft fri Adgang til Gærsuppen, uden at Gærkugler og Spiraler og Skimmel og Smaadyr opstår i Gærsuppen!" raabte den spontane Tilblivelses Tilhængere...De gjorde et stort Staahej, men ingen Eksperimenter.Pasteur spekulerede paa, hvordan han dog skulle bære sig ad, saa han kunde lade den uopvarmede Luft have Adgang til den kogte Gærsuppe og samtidig sætte Bom for alle de usynlige Smaadyr, der fandtes i Luften..."

"Vent nu lidt!" afbrød Balard ham. "Hvorfor forsøger De ikke det kneb med at komme noget Suppe i Flasken, koge den og saa arrangere Flaskens Munding, saaledes at Støvet ikke kan slippe ind, naar Luften faar adgang?"
"Jo," svarede Pasteur, "men hvordan?"
"Aah, det er let nok!" svarede den længst forglemte Balard. "Tag en af Deres runde Flasker og kom Gærsuppen i den; tag saa og varm Flaskehalsen i Deres Blæselampe, gør Glasset blødt og smidigt - træk saa Flaskehalsen udaf og nedad, ligesom et langt, tyndt Rør - bøj den, ligesom en Svane bøjer sin Hals, naar den spiser noget ned i Vandet. Men smelt ikke Flaskehalsen til. Saadan noget lignende som denne - - -" og Balard skitserede Flasken.
Pasteur saa paa Tegningen og forstod straks den glimrende Genialitet i det lille Forsøg. "Saa kan Mikroberne jo ikke komme ind til suppen, fordi Støvet, de klæber ved, ikke saa godt kan falde opad - det er vidunderligt! Jeg ser det godt!"

...Hans Øjne strålede gennmen de duggede Glar. Han havde Lov til at være lykkelig, for Gærsuppen var klar i hver eneste af de krumhalsede Flasker, han havde kogt; havde holdt sig fuldstændig klar - der var ingen levende Smaadyr i den. Næste Dag saa lige saadan ud, og lige saadan den næste.
Der var ingen Tvivl om, at spontan Skabelse var noget Vaas.

Fra Paul de Kruif: Mikrobejægerne (oversat af Hans Andersen). Gyldendal 1926 (3. oplag 1940)